Når der er nedlagt navneforbud i en sag, er det ulovligt at dele billeder og navn på den formodede gerningsmand, og dette gælder også for sociale medier.
Der kan udstedes endda meget store bøder for overtrædelse af navneforbuddet så vær varsom når du deler.
Selvom sociale medier kan være en hurtig og nem måde at sprede information på, skal man huske på, at navneforbud er indført af en grund.
Vi har de seneste dage set mange brud på netop dette i forbindelse med sagen som har rystet Danmark de sidste par dage – En formodet gerningsmand er blevet delt med billede og navns nævnelse, efter navneforbuddet var trådt i kraft. Det kan blive en dyr omgang for dem som har gjort det. Det er selvfølgeligt forståeligt at følelserne galopperer derudad, og at vi alle ser at gerningsmanden får sin straf.
Men problemet her er, at vi lever i et retssamfund, hvor man først er skyldig når man er dømt. Vi så i forbindelse med sagen om Mia Skadhauge Stevn, hvor 2 mænd blev anholdt for drabet. Inden længe florerede både billeder og navne på de anholdte, og den velkendte lynch-stemning var høj. Det viste sig så senere, at den ene af de anholdte var uskyldig og blev renset for alle anklager, men hans navn er sværtet til for evigt.
Hvis man vælger at dele billeder og navn på den formodede gerningsmand på sociale medier, kan det have alvorlige konsekvenser for både personen og retssagen. Det kan føre til chikane og forudfattede meninger om skyld eller uskyld, og det kan påvirke retssagen negativt.
§ 31. Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres, hvis offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse (navneforbud).
Det er derfor vigtigt at huske på, at den formodede gerningsmand stadig er uskyldig, indtil der er afsagt en dom i sagen. Ved at dele billeder og navne på den formodede gerningsmand kan man påvirke den offentlige mening om skyld eller uskyld, hvilket er uheldigt for retfærdigheden i sagen.
Retsplejeloven § 31
-
§ 31
Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),
- 1)når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller
- 2)når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
-
Stk. 2.
Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn, og adresse.
-
Stk. 3.
Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, såfremt sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.
-
Stk. 4.
Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde også under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld.
Hvis man er usikker på, om der er nedlagt navneforbud i en sag, bør man undersøge det, før man vælger at dele billeder eller navn på den formodede gerningsmand. Det er vigtigt at respektere navneforbud og lade retssystemet tage sin gang, så retfærdigheden kan ske fyldest.