Natten til lørdag den 4. marts 2023 klokken 05:21 bragede en meteoride ned i atmosfæren over Midtjylland. Jesper Grønne har installeret kameraer i Silkeborg og Søndervig, der fangede ildkuglen på himlen fra 2 sider ret tæt på. Kameraerne er del af et større netværk af kameraer, der overvåger himlen for ildkugler, der potentielt kan betyde, at der falder et stykke af Solsystemet ned på Jordens overflade – som en meteorit.
En stor ildkugle oplyste himlen, da et stykke af Solsystemet ramte atmosfæren over Midtjylland den 4. marts kl. 05:21 – meteoritter kan måske findes…
det ser ud til at mindst 3 fragmenter kan være faldet ned som meteoritter, resten er gået op i røg ved det voldsomme møde med atmosfæren
Objektets bane i rummet viser, at den stammer fra asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Enasteroide er det sandsynlige, ifølge meteoritforsker Henning Haack, men da objektets bane næsten når ud til Jupiter, kan det teoretisk set være tilfældet, at det er et stykke af én af Jupiters store gallileiske måner. Teorien er at Jupiters store tyngdekraft kan have tiltrukket en asteroide, der er kollideret med én af Jupiters måner, og fragmenter herfra er slynget ind i retning af Jorden. Hvis det kan påvises, vil det være en historisk og videnskabelig sensation, at kunne studere en sten fra en jupiter-måne – men sandsynligheden er meget lille. Data fra optagelserne viser, at objektet havde en omløbstid på 2,78 år, og da det ramte atmosfæren, begyndte det at brænde i en højde på 90 kilometer med en hastighed på 18 km/s. Da det 4,5 sekund senere nåede ned i en højde på 30 kilometer, slukkede lyset på grund af opbremsningen og afkølingen. Man kan se på optagelserne, at objektet undervejs i ildkuglefasen er splittet op i 3 større og sandsynligvis flere små fragmenter – det ser ud til at mindst 3 fragmenter kan være faldet ned som meteoritter, resten er gået op i røg ved det voldsomme møde med atmosfæren. De få sekunders afsmeltning af overfladen har ikke påvirket meteoritternes indre.
på jorden som små sorte stenmeteoritter. Hvis de findes, vil det være værdifuldt danekræ som
staten udbetaler en skattefri godtgørelse for. En lille meteorit der ramte Dueodde og blev fundet i
2017 gav fx kr. 14.000 til finderen, det større fald ved Ejby i 2016 var på næsten 9 kg og der blev
udbetalt over 2 millioner i godtgørelse.
Den sorte smelteskorpe er dannet i ildkuglefasen ved mødet med atmosfæren, revnerne er fra afkølingens kontraktion – og det dybfrosne indre nåede aldrig at blive opvarmet og påvirket af ildkuglen. Arkivfoto: Jesper Grønne, meteoritter.dk.
Fakta om meteoritter
Daglige kosmiske besøg
Hver dag støder vores lille blå planet – Jorden – sammen med tonsvis af større eller mindre stykker af ekstraterrestrisk materiale, altså stof der kommer ude fra rummet mellem planeterne. Det kan være rester af dét materiale, der for mere end 4,5 milliarder år siden dannede Solsystemet, eller det kan være stumper fra de forskellige planeter, dværgplaneter, asteroider, måner, eller kometer, der kredser rundt i Solsystemet. Et nedslag på fx Mars kan kaste et stykke af planetens overflade ud i rummet, hvorfra det senere kan falde ned på Jorden, som en marsmeteorit. Mere hyppigt er det meteoritter der stammer fra asteroider.
De lidt større objekter
Hvis objektet der rammer Jordens atmosfære, er større end de sandkorn og småsten, der blot laver en ildkugle, så brænder de ikke nødvendigvis op i atmosfæren, noget af objektet kan overleve, og falde som en meteorit. Det er typisk objekter, der oprindeligt havde en størrelse, der kan sammenlignes med noget i størrelsen fra en bold og op til en lastbil.
Danske meteoritter
På Space Science Centre på Københavns Universitet studeres meteoritter for, blandt andet at finde ud af hvordan Solsystemet så ud, da det blev dannet, men også for at undersøge, hvilke betingelser der skal til for, at liv kan opstå.
Både i og udenfor Danmark findes et netværk af automatiserede ildkuglekameraer. Det er små videokameraer med fiskeøjeoptik, der konstant optager billeder af hele himlen. De detekterer kraftige stjerneskud/meteorer – såkaldte ildkugler. Ildkuglerne kan resultere i et nedfald af en meteorit. Meteoritter er interessante for forskere, for de kan fortælle meget om vores eget solsystems dannelse, og dermed sandsynligvis også hvordan andre planetsystemer kan være dannet.
Med samtidige optagelser fra flere kameraer kan ildkuglens start- og sluthøjde, faldvinkel, hastighed, opbremsning og geografiske position beregnes. Hvis der er et formodet nedfald af en meteorit, vil man derfor have en ret god indikation af, hvor den kan findes. Der falder statistisk set tre meteoritter ned i Danmark om året, men det er meget sjældent at der bliver fundet nogle i det vanskelige terræn. Kameraerne kører konstant, og skulle gerne på sigt resultere i flere fund af meteoritter i Danmark.
Når der registreres et fald af en meteorit, spiller amatørerne også en vigtig rolle, nemlig med eftersøgning af den nedfaldne meteorit. I 2009 faldt der en usædvanlig meteorit ned i nærheden af Maribo. Det var i ildkuglekamera-netværkets spæde start, men desværre var der for mange skyer over de to daværende kameraer. Meteoritten blev fundet af en tysk amatør, meteoritjægeren Thomas Grau, efter en lang og tålmodig indsats med blandt andet inteviews af vidner der kunne fortælle om deres visuelle observationer. Det viste sig, at Maribo-meteoritten er en meget tidlig kulkondrit – måske endda en udbrændt rest af en kometkerne. Under alle omstændigheder er det en stor sjældenhed og videnskabeligt yderst interessant.
Et stort tak fra redaktionen til Jesper Grønne for uvurderlig hjælp i skabelsen af denne artikel. Se mere af Jespers arbejde på eksempelvis hjemmesiden her >>
