Den nye danske slagsang er udkommet. De danske landsholdsdrenge har teamet op med Burhan G, Nicolai Seebach, Jarl Friis-Mikkelsen, og ikke mindst bandet The Supernature.
Bedømmelsen af sangen “Skulder ved skulder” her fra redaktionen, er mildest talt ringe.
Sangen vil gerne, men den kan ikke!. Vi spår herfra, at sangen ikke bliver et hit som bliver skrålet fra tribunerne, når de rød/hvide lægger diverse modstandere ned på grøntværen.
Udover vi skal trækkes med en autotunet flødefalset fra Kasper Schmeichel, så byder Burhan G også ind med toner der svarer til et svedigt stykke rugbrød i skolegården med lillebror-ost.
Er dette virkeligt hvad danskerne vil have, for så er der ´dælme´ lang vej hjem. Bedøm selv herunder:
Vis dette opslag på Instagram
På den positive front, så kan vi som det eneste fremhæve bandet The Supernature som den eneste værdi i sangen. Desværre drukner deres krydderi, i resten af den intetsmagende autotunede realitet, som årets sang er.
Sangen er umiddelbart tåkrummende pinlig, og vi vil helt klart hellere stå i baggrunden, end “Skulder ved skulder“.
Skal vi ikke bare håbe at vi har bedre held med VM i Qatar?