Arnold Schwarzenegger forsøger i en 9 minutter lang video, at fortælle de russiske soldater og det russiske folk sandheden om krigen i Ukraine.
Se videoen nederst i artiklen
“Terminator”-stjernen, der beskriver sig selv som en “mangeårig ven af det russiske folk”, har udsendt en ni minutter lang video med russiske undertekster på platforme, herunder Telegram, hvor han forsøger at omgå Kremls propaganda.
Schwarzenegger, 74 år, fortalte, hvordan hans egen far, Gustav Schwarzenegger, havde kæmpet for Nazi-Tyskland ved Leningrad og var blevet såret og “knust”.
Den tidligere guvernør i Californien sagde: “Han var knust fysisk og mentalt og levede resten af sit liv i smerte. Til de russiske tropper, der lytter til denne udsendelse, vil jeg ikke have, at I skal blive knust som min far.
“Dette er ikke den krig for at forsvare Rusland, som jeres bedstefædre eller oldefædre kæmpede i. Dette er en ulovlig krig. Jeres liv, jeres lemmer og jeres fremtid er blevet ofret for en meningsløs krig, som hele verden fordømmer.”
Schwarzenegger adresserer Vladimir Putin direkte og udtaler: “Du startede denne krig. Du leder denne krig. Du kan stoppe denne krig.”