Da Danmark blev det første europæiske land i april måned, der tilbagekaldte opholdsstatus for mere end 200 syriske flygtninge, stod det over for fordømmelse fra EU-lovgivere, FNs flygtningeagentur og menneskerettighedsgrupper.
Myndighederne i København hævder, at dele af Syrien nu er sikre nok til, at flygtninge kan vende tilbage.
Det er tydeligt for enhver at myndighederne tager fejl med deres blåstempling af sikkerheden i syrien.
Men spørgsmålet har vist sig at have delte meninger, og aktivister og samfundsgrupper har gennemført protester i flere byer onsdag til støtte for flygtningene.
For et land med et liberalt omdømme er Danmark blevet kendt for gentagne gange at stramme sin immigrationspolitik de seneste år.
I et særskilt skridt underskrev Danmark for nyligt en migrationsaftale med Rwanda, hvilket førte til spekulationer om, at det har til hensigt at åbne et asylforarbejdningsanlæg der.
Hvis Syrien er så “sikker”, hvorfor ser flybilledet så således ud d. 21.07.2021?
Danske myndigheder underrettede Saras familie i februar om, at hun, hendes forældre og yngre søskende ikke længere kunne blive.
“Hele mit liv er her. Hvordan kan jeg rejse tilbage til Syrien nu? ” siger den 19-årige, der taler flydende dansk og skal have sin afsluttende gymnasieeksamen i juni måned. Hun drømmer om at blive arkitekt, men efter seks år i Danmark er fremtiden i Danmark nu uvis.
De er blandt mere end 200 syriske statsborgere, der har fået deres ophold trukket tilbage med den begrundelse, at Damaskus og den omkringliggende region nu betragtes som sikre.
Hendes far Mohammed var advokat i Syrien, men kom til Danmark i 2014, da hans liv var truet. Resten af familien flygtede fra krigen et år senere og rejste via Tyrkiet og Grækenland.
For to uger siden blev deres appel afvist, og de har fået 60 dage til at forlade Danmark.
De frygter at blive arresteret og tortureret under præsident Bashar al-Assads styre. ”Det er risikabelt for hver enkelt person, der har forladt Syrien, at vende tilbage,” siger hun.
Hendes far har kørt en restaurant i nogle år og udtaler: “Vi stoppede med at tage penge fra den [danske] regering for fire år siden.”
Støt borgerforslaget “Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge
til farlige og usikre forhold” her >>
Mere end et årti efter, at konflikten brød ud i Syrien, bor der omkring 35.000 syriske statsborgere i Danmark.
I det forløbne år har immigrationstjenesten vurderet sagerne af mere end 1.200 flygtninge fra den bredere Damaskus-region. ”Betingelserne i Damaskus i Syrien er ikke længere så alvorlige, at der er grund til at give, eller forlænge midlertidige opholdstilladelser.” udtaler styrelsen.
Mange af dem med midlertidig flygtnings tilladelse er kvinder eller ældre, da yngre mænd, der var i fare for militær værnepligt, normalt fik anden beskyttelse. Regeringen siger, at det altid har været klart, at den beskyttelse den tilbød, var midlertidig.
Hundredvis venter stadig på at høre hvad der vil ske, og mange har lange appelsager:
>> Ifølge foreløbige tal har Udlændingeservice besluttet at behandle 300 sager siden januar
Omkring halvdelen resulterede i nye eller udvidede tilladelser.
>>154 flygtninges opholdstilladelse blev tilbagekaldt eller ikke fornyet, plus de ca. 100, der fik den trukket tilbage i 2020
>>39 mennesker fra Damaskus-området har modtaget en endelig afvisning fra Flygtningeudvalget.
33 Euro-parlamentsmedlemmer sendte for nylig et brev til Statsminister Mette Frederiksen, hvori de opfordrede til en “180 graders vending” i Danmarks asylpolitik.
“Da Danmark ikke har diplomatiske bånd med præsident Assads regime, kan det ikke effektuere tvangsudvisninger. Så mulighederne er enten at vende tilbage frivilligt eller møde limbo i et “afgang-center”, siger Michala Bendixen, der er leder af Refugees Welcome, en dansk velgørenhedsorganisation.
“Hele ideen med at oprette disse lejre var at presse folk til at vende tilbage. At opgive deres håb om at blive i Danmark. Du har ingen indkomst. Du kan ikke arbejde. Du kan ikke studere,” siger hun. “Selv danske fængsler er meget bedre på mange måder.”
Da medlemmer af Danmarks syriske samfund afholdt en protest uden for parlamentet tirsdag d. 18 maj, forsvarede udlændingeministeren regeringens beslutning om at tilbagekalde hundredvis af opholdstilladelser.
Danmark var det første land, der tiltrådte FNs flygtningekonvention i 1951 og har ifølge FN traditionelt været en af Europas stærkeste tilhængere af flygtninge. Men det er et ændret billede i dag.
I 2015 ramte DK et højdepunkt på mere end 21.000 asylansøgere til Danmark. Asylpolitikkerne blev strammet væsentligt det år og igen i 2019 og fjernede fokus fra integration for i stedet at fokusere på midlertidig beskyttelse og hjemsendelse.
Efterfølgende har den danske regering tilsluttet sig aggressive anti-indvandringskampagner, herunder beslaglæggelse af aktiver såsom smykker der personligt tilhører asylansøgere.
I 2017 markerede den daværende integrationsminister Inger Støjberg sin “sejr” over indvandring ved at lægge et billede af hende med en festlig kage ud på de sociale medier.
De herskende socialdemokrater har også indtaget en hård holdning for at vinde tilhængere tilbage fra højreorienterede partier.
“Det danske system er en slags enspænder. Det er et, der skubber ganske hårdt i denne retning. Mere end andre lande.” siger Martin Lemberg-Pedersen, lektor ved Center for Advanced Migration Studies. “Danmark tror ikke længere på, at integration kan fungere.”
For ham koges politikkerne som føres, antallet ned som en “afskrækkelseslogik“, der sender en besked til andre om ikke at komme til Danmark.
Sidste år faldt antallet af asylansøgere til 1.500. Kun 600 mennesker fik asyl, det laveste i tre årtier.
“Det er virkelig gode nyheder,” sagde hr. Tesfaye i februar. “Corona spiller selvfølgelig en rolle, men jeg tror først og fremmest, det er på grund af vores strenge udenrigspolitik. Mange af dem, der kommer her, har slet ikke brug for beskyttelse.”
Regeringen har sat et mål på nul og argumenteret for, at de penge som spares, kan gå til velfærd:
Inden for få uger havde Danmarks indvandrings- og udviklingsministre foretaget en tur under radaren til Rwanda, hvilket gav anledning til spekulationer om, at dette kunne være et første skridt hen imod oprettelse af et oversøisk center for flygtningebehandling.
Danmark og Rwanda underskrev en ikke-bindende aftale om et samarbejde om asyl- og migrationsspørgsmål, men danske embedsmænd har nedtalt betydningen af rejsen. Nils Muiznieks fra Amnesty International har advaret om, at ethvert forsøg på at overføre asylansøgere til Rwanda ville være “uansvarligt” og “potentielt ulovligt”.
Uenigheder omkring Danmarks asylpolitik er dog begyndt at dukke op, både blandt regeringens allierede såvel som enkelte græsrodsstøtter.
”Jeg beklager, at vi var så naive,” sagde Sofie Carsten Nielsen, leder af Radikale Venstre, til folketingets medlemmer.
Hun forestillede sig aldrig, at Danmark ville være det eneste andet land end Viktor Orbans Ungarn, der så Syrien som sikkert.
