J.D. Vance, født James Donald Bowman den 2. august 1984 i Middletown, Ohio, er en amerikansk politiker, forfatter, advokat og tidligere marinesoldat. Han blev landskendt med sin selvbiografi Hillbilly Elegy (2016), der skildrer hans opvækst i en arbejderklassefamilie præget af sociale udfordringer. Bogen blev en bestseller og cementerede Vances position som en fremtrædende stemme inden for amerikansk politik og kultur.
Efter at have tjent i U.S. Marine Corps under Irak-krigen, fortsatte Vance sin uddannelse ved Ohio State University og senere Yale Law School, hvor han afsluttede sin juridiske eksamen i 2013. Han arbejdede kortvarigt som advokat, før han skiftede til en karriere inden for venturekapital. I 2022 blev han valgt som senator for Ohio, og i 2024 blev han udpeget som vicepræsidentkandidat for Donald Trump. Efter valgsejren tiltrådte han som USA’s 50. vicepræsident i januar 2025.
“Jeg sagde nogle slemme ting om Donald Trump for ti år siden, og det er vigtigt at indrømme, at jeg tog fejl.”
Vances politiske rejse har været præget af bemærkelsesværdige skift. I 2016 var han en åbenlys kritiker af Donald Trump og omtalte ham som en “idiot” og sammenlignede ham med Adolf Hitler. Han har senere erkendt, at disse udtalelser var forkerte, og har udtalt: “Jeg sagde nogle slemme ting om Donald Trump for ti år siden, og det er vigtigt at indrømme, at jeg tog fejl.”
Som vicepræsident har Vance fortsat med at være en kontroversiel figur. Han har kritiseret Danmarks håndtering af Grønland og udtalt, at “Danmark er ikke en god allieret,” med henvisning til landets påståede manglende investering i Grønlands sikkerhed. Samtidig har han argumenteret for øget amerikansk engagement i regionen, hvilket har skabt spændinger mellem USA og Danmark.
Vance har også været aktiv i indenrigspolitikken, hvor han har påtaget sig opgaven med at fjerne “upassende ideologi” fra Smithsonian Institution. Dette inkluderer at reducere finansiering til udstillinger eller programmer, der fremmer ideologier som Critical Race Theory eller anerkendelse af transpersoner, hvilket administrationen anser for at være i strid med føderal lovgivning.
Disse handlinger står i kontrast til hans tidligere udtalelser om behovet for at forstå og adressere de dybere sociale og økonomiske problemer, der påvirker arbejderklassen, som han beskrev i Hillbilly Elegy. Denne tilsyneladende modsætning i hans holdninger har ført til debat om hans politiske motiver og konsistens.
J.D. Vances karriere illustrerer en kompleks udvikling fra en kritiker af Trump til en central figur i hans administration, hvilket afspejler de dynamiske og ofte modstridende strømninger i moderne amerikansk politik.
Har Danmark været en god allieret?
Danmark har gennem årtier været en stabil og stærk allieret til USA, især inden for forsvar, handel og diplomati. Som medlem af NATO siden 1949 har Danmark konsekvent bidraget til alliancens sikkerhedspolitik, ofte på trods af sin beskedne størrelse. Ifølge NATO’s officielle data har Danmark i 2024 øget sit forsvarsbudget til 2% af BNP – et mål, som USA har efterspurgt blandt sine allierede. Dette svarer til omkring 50 milliarder danske kroner (7 milliarder USD) årligt, hvilket styrker både dansk og transatlantisk forsvarssamarbejde. Danmark har bidraget militært til alle større NATO-operationer siden 1990’erne, herunder missioner i Afghanistan, Irak og Libyen, hvor danske tropper og kampfly har været aktivt involveret.
Udover militært samarbejde har Danmark spillet en afgørende rolle i arktisk sikkerhed, da Grønland, en del af Rigsfællesskabet, er hjemsted for Thule Air Base – en af USA’s vigtigste strategiske militærinstallationer i det arktiske område. Basen overvåger missiltrusler og sikrer amerikansk tilstedeværelse i en geopolitisk vigtig region, hvilket gør Danmark til en afgørende aktør i USA’s nationale sikkerhedsstrategi. På handelsfronten har Danmark og USA et tæt økonomisk forhold, med en årlig handelsværdi på over 280 milliarder kroner (40 milliarder USD), hvor Danmark eksporterer avanceret teknologi, medicinalprodukter (blandt andet fra Novo Nordisk) og grøn energiteknologi til USA. Danmark har også været en pioner inden for klimainitiativer, hvilket spiller sammen med USA’s voksende fokus på grøn omstilling, og danske virksomheder som Vestas og Ørsted har leveret vindmølleprojekter til USA til en værdi af flere milliarder dollars.
Diplomatisk har Danmark gentagne gange støttet amerikanske udenrigspolitiske interesser, både gennem sanktioner mod Rusland, støtte til Ukraine med 19 milliarder kroner (2,7 milliarder USD) i militærhjælp, og en proaktiv rolle i FN og EU i koordination med USA. Danmark har også en af verdens mest moderne flåder inden for ubåds- og fregatforsvar, som kan supplere NATO-operationer i Nordatlanten og Østersøen, hvilket er afgørende i en tid med øget spænding mellem Vesten og Rusland. Disse faktorer gør Danmark til en af USA’s mest loyale, strategisk vigtige og pålidelige allierede i Europa.
Danmark har gennem de seneste årtier deltaget i flere internationale militære operationer i samarbejde med USA og NATO, hvilket desværre har resulteret i tab af danske soldaters liv. Nedenfor præsenteres en oversigt over danske og amerikanske tab i udvalgte konflikter, samt en beregning af tabene i forhold til antallet af udsendte soldater.
Afghanistan (2002-2015):
- Danmark: Udsendte ca. 12.000 soldater. Tab: 37 faldne i kamp, 7 døde af sygdom eller ulykker. Dette svarer til en dødsrate på cirka 0,37% af de udsendte.
- USA: Udsendte over 775.000 soldater. Tab: 2.324 faldne. Dette giver en dødsrate på cirka 0,3%.
Irak (2003-2007):
- Danmark: Udsendte omkring 5.500 soldater. Tab: 8 faldne, hvilket giver en dødsrate på cirka 0,15%.
- USA: Udsendte cirka 1,5 millioner soldater. Tab: omkring 4.500 faldne, svarende til en dødsrate på cirka 0,3%.
Balkan (1992-2011):
- Danmark: Udsendte cirka 12.000 soldater. Tab: 12 faldne, hvilket giver en dødsrate på cirka 0,1%.
- USA: Udsendte omkring 60.000 soldater. Tab: cirka 150 faldne, svarende til en dødsrate på 0,25%.
Samlet set har Danmark udsendt omkring 29.500 soldater i disse tre konflikter med et samlet tab på 57 faldne, hvilket giver en gennemsnitlig dødsrate på cirka 0,19%. USA har i samme konflikter udsendt over 2,3 millioner soldater med et samlet tab på cirka 6.974 faldne, svarende til en dødsrate på cirka 0,3%.
Disse tal illustrerer, at både Danmark og USA har lidt betydelige tab i deres engagementer for at støtte internationale operationer under NATO og i samarbejde med hinanden. Selvom de procentvise tab er relativt lave, repræsenterer hvert tab et betydeligt menneskeligt offer for de involverede nationer.
