Nu kommer der lige et hudløst ærligt skriv.
Jeg er ked af det. Jeg føler mig krænket. Det handler om en følelse. Den er helt ny. Den er irrationel. Jeg er ikke stolt af den. Jeg har ikke lyst til at kendes ved den. Det er en indre krig, som jeg allerhelst vil fortrænge.
Jeg bliver – for første gang i mine 30 år – konfronteret med lysten/trangen til at være mere iransk og mindre dansk. Jeg har ligefrem, i ren protest, tilføjet mit muslimske familienavn ‘Aliabadi’. Jeg har ellers aldrig brugt det, fordi jeg ikke er muslim.
Jeg har altid opfattet mig selv som dansker. Ateistisk dansker. Jeg er født i Danmark. Jeg taler jysk. Jeg drømmer på jysk. Jeg spiser svin. Jeg drikker bajere. Jeg spiller håndbold. Blandt iranere har jeg et meget dansk sind. Det beskrives vel allerbedst ved, at jeg føler mig ekstremt dansk, når jeg en sjælden gang besøger Fisketorvet.
På det sidste har et skræmmende stort mindretal af den danske befolkning givet udtryk for, at de ønsker ondskab i Folketinget. Ondskab, der får Nye Borgerlige, som konsekvent spreder løgne om muslimer, til at virke som hæderlige mennesker.
Jeg har oplevet venner og bekendte, der negligerer Stram Kurs under påskud, at partiet jo nok ikke vil tvangsdeportere mig, fordi jeg er født i Danmark og klarer mig godt. Med andre ord kan jeg blive, mens min mor, far og bror, som har været her i 35 lovlydige og hårdtarbejdende år, skal tvangsdeporteres. Det svarer til, at jeg beder en person om at slappe af, fordi jeg udelukkende har tænkt mig at gøre hans familie fortræd. Jeg vil desuden hellere skydes end at være i Danmark som værdsat fremmed.
Det er forkasteligt at opleve, hvordan folks næstekærlighed udelukkende strækker sig til, at jeg er god nok, fordi jeg ikke er én af “dem”. Undskyld mig, men så vil jeg fandme næsten hellere være én af de perkere, der ikke er god nok end at være en bitch, der skal godkendes af en eller anden fremmedfjendtlig samfundstaber.
Jeg har sågar oplevet venners venner, der mener, at jeg bare kan lade være med at klæde mig eller tale som voldelige indvandrere, hvis jeg vil føle mig sikker i fremtiden, når det måske ikke er så fedt at være eller ligne en muslim. Jeg har oplevet venners venner, der sidder og tagger mig i opslag, hvor de forsøger at gøre mig til muslim, så jeg pludselig passer ind i SKs tvangsdeporteringsplaner. Hvis jeg er muslim, så er jeg muslim. Hvis jeg ikke er muslim, så er jeg muslim alligevel.
Jeg ved, at det i skrivende stund kun er 2,5 – 5 % af befolkningen, der er onde. Men det er ikke problemet. Problemet er ellers rationelt tænkende borgere og veletablerede lovgivere, der ikke tager afstand fra ovenstående, som øjensynligt skaber splittelse, når jeg, og andre ligesindede brune, pludselig føler mere trang til at være ikke-danskere.
Vores integrationsminister skriver opdateringer om black-facing på et gymnasium i Herning. Men hun tager ikke afstand fra Stram Kurs. Naser Khader hylder demokratiet med tatoveringer på kroppen, men vil måske gerne samarbejde med Stram Kurs. Vermund vil bare gerne samarbejde med Stram Kurs.
Jeg håber, at I lader være med at give demokratisk magt til ondskab ved det kommende folketingsvalg. Jeg ville skrive det samme, hvis et islamistisk parti var at finde på stemmesedlen. Men såfremt denne udvikling fortsætter, så husk dette billede om 20 år, når vi allesammen hader hinanden pga. afstamning, kultur, tro, fordomme og fake news.
For friheden, fremtiden og fædrelandet 🇩🇰
