Málaga – Picassos fødeby, Middelhavets solby med en interessant og fascinerende historie, som afspejler sig i byens arkitektur. Byen med den fedeste byliv – en by, man ikke må gå glip af!
Málaga er en skattekiste af kultur, historie, og skønhed. Det er et utroligt spændende rejsemål på grund af sin rige kunstneriske arv, de smukke strande, og den livlige atmosfære, som er at finde året rundt. Den perfekte kombination af kulturelle oplevelser og solrige strande udgør byen til et must-visit.
Her er 10 tips til dig, der skal rejse til Málaga!
1. Lækkert klima året rundt
Málaga har et behageligt middelhavsklima med milde vintre og varme somre. Derfor er Málaga også et oplagt sted at rejse til, hvis du skal væk fra den danske vinter, men det ikke må blive for varmt for dig.
2. En by der er rig på seværdigheder og shopping
Málaga er en by fyldt med historie, kultur, og seværdigheder. Udforsk den imponerende Alcazaba-fæstning, tag på Picasso-museet, og oplev den ufærdige skønhed i Catedral de Málaga. Gå igennem det romerske teater, eller bestig Gibralfarobjerget, og få en fantastisk udsigt. Listen er uendelig, så vær forberedt på en masse kulturskatte. Gå på opdagelse i Málagas gamle bydel, hvor historie og kultur mødes. Du vil uden tvivl få muligheden for at opleve den autentiske stemning. Hvad angår shopping, kan du bogstaveligt talt finde alt i Málaga. Byen oser af de masser af rig mulighed for shopping, både i store, såvel som små butikker, hvor du kan købe masser af delikatesser, brugskunst og lignende. Skal du shoppe tøj, er Plaza Mayor og den tilhørende McArthur Glenn Designer Outlet fantastisk!
3. En by med en fantastisk madkultur
En af de største fornøjelser i Málaga er dens gastronomi. Málagas madkultur er en fest for smagsløgene! Byen byder på en lækker blanding af tapas i verdensklasse og autentiske andalusiske retter – som for eksempel en lækker gazpacho, eller frisk fisk og skalddyr. Særligt tapaskulturen er en social oplevelse, hvor man deler små, smagfulde retter, og oplever ægte andalusisk smag.
4. Dagsture til omkringliggende områder
Udnyt Málagas centrale beliggenhed i Andalusien til at drage på spændende dagsture. Besøg den smukke by Ronda med sin imponerende kløft og bro, eller udforsk de hvide landsbyer (pueblos blancos) i regionen for at opleve den lokale kultur og charme. Cirka en times kørsel fra Málaga ligger El Caminito del Rey, en spektakulær vandrerute, der fører besøgende gennem en smuk kløft med imponerende udsigtspunkter og en spændende gangbro langs klippesiderne. Er du på en længere ferie i Málaga, er der også rig mulighed for at tage på dagsture til Gibraltar, Portugal eller Marokko. Så tøv endelig ikke, med at gribe muligheden for at se flere destinationer på én ferie!
5. Strandenes mangfoldighed
Málagas kystlinje er varieret og tiltrækker besøgende med forskellige præferencer. Fra byens livlige bystrande, hvor du finder masser af faciliteter og aktiviteter, til mere afsidesliggende strande, der tilbyder ro og afslapning, er der noget for enhver smag langs kysten. Og det er ikke bare en ganske kort kystlinje. Du kan fx også tage ud til de omkringliggende, mindre, strandbyer i Costa del Sol, og nyde de smukke solop- og nedgange.
6. Jardín Botánico-Histórico La Concepción
Denne historiske botaniske have er en smuk oase, der byder på en fascinerende samling af planter og træer fra hele verden. En tur gennem haven er en rejse gennem forskellige klimaer og botaniske habitater.
7. Museer, og flere museer
Málaga er Picassos fødeby, og her finder du det berømte Picasso-museet, som er en hyldest til Málagas berømte søn. Museet indeholder en imponerende samling af Picassos værker, og giver et virkelig godt indblik i kunstnerens liv og udvikling.
Et andet museum, der er værd at besøge er Museo Carmen Thyssen. Dette museum er en perle for kunstelskere og præsenterer en imponerende samling af spansk malerkunst fra det 19. og 20. århundrede. Museet har et særligt fokus på andalusiske malerier og viser forskellige stilarter og perioder i spansk kunst. Er du til musik og elsker musikhistorie, er MIMMA – Museo Interactivo de lá Música Málaga et fantastisk bud.
8. Det fede natteliv
Vi ved godt, at Málagas byliv generelt er charmerende. Men Málaga har også en yderst spændende nattelivsscene med både barer og klubber. Derudover er Málaga også kendt for sine festivaler, heriblandt Feira de Málaga (i august) og Semana Santa, som finder sted i påskeugen.
9. Málaga som vinregion
Málaga er berømt for sin vinproduktion og er hjemsted for flere vingårde, der producerer den søde Málaga-vin. Vinruterne i området tilbyder besøgende en fantastisk mulighed for at udforske vinmarker, lære om vinfremstilling og ikke mindst smage på de lokale vine. De omkringliggende landskaber er også utroligt smukke og tilføjer en ekstra dimension til vinsmagningen.
10. Sprog, transport, og sikkerhed
Selvom spansk er det primære sprog, kan de fleste i Málaga også forstå og tale engelsk. Men udnyt gerne muligheden til at læse lidt spansk – det er jo trods alt et charmerende sprog!
Hvad angår transport, har Málaga et meget godt offentligt transportsystem. Dog er det fordelagtigt at udforske byen til fods, da byen er utrolig smuk.
Sikkerheden i Málaga er der ikke noget at klage over, men vær opmærksom på din ejendele, præcis som du ville være det i andre steder.
Fun fact:
Vidste du, at du i Málaga, ud for Plaza de la Marina nr. 3 , kan finde en statue af selveste H C Andersen?
HC Andersen besøgte Málaga under sine rejser i 1862, og skrev om sin oplevelse i bogen “I Spanien” (“I Spanien og Portugal”). Han udtrykte stor beundring for byen og dens omgivelser. Han skriver bl.a.:
”I ingen af Spaniens Byer har jeg følt mig saa glad, saa hyggeligt hjemme som i Malaga; Folkelivet, Naturen, det aabne Hav, hver især saa rig og uundværlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg fandt elskværdige Mennesker.”
Han afslutter afsnittet med: “Lev vel, Malaga! jeg hilser Dig igjen, min Kjærlighed!”