Et opslag fra Dansk Flygtningehjælp om et Ebola-udbrud i DR Congo har udløst en bemærkelsesværdig reaktion på sociale medier.
Ikke kun i form af kommentarer og debat, men også gennem reaktioner. Ifølge opslagets aktuelle status har hele 76 brugere reageret med grine-smiley, mens 45 har reageret med trist-smiley og 16 med et like.
Tallene rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvad er det egentlig, folk griner af?
Opslaget beskriver en alvorlig situation. I overfyldte flygtningelejre kæmper mennesker uden adgang til rent vand, sæbe og basal beskyttelse mod en sygdom med høj dødelighed. Budskabet er hverken humoristisk eller satirisk. Tværtimod handler det om sygdom, død og humanitær nød.
Alligevel er grine-smileyen den mest anvendte reaktion.
Se opslaget og “likes” her:
Mere end bare en emoji
På sociale medier er reaktioner blevet en form for kommunikation i sig selv. En grine-smiley betyder ikke nødvendigvis, at brugeren finder situationen morsom. Den kan også bruges til at signalere mistillid, hån, foragt eller afvisning af budskabet.
I kommentarfeltet ses flere eksempler på dette. Nogle stiller spørgsmålstegn ved sygdommens omfang. Andre antyder, at humanitære organisationer overdriver situationen for at skaffe donationer. Enkelte afviser indirekte problemet ved at flytte fokus over på andre konflikter eller politiske emner.
Grine-smileyen bliver dermed mindre et udtryk for humor og mere et symbol på afstandstagen.
Empati på afstand
Det er lettere at reagere følelsesløst på lidelse, når den foregår langt væk. De mennesker, opslaget handler om, er for de fleste danskere anonyme ansigter i et fjernt land. De er ikke naboer, kolleger eller familiemedlemmer.
Forskning i psykologi og sociale relationer har længe peget på, at vores empati ofte er stærkest over for mennesker, vi identificerer os med. Når ofrene opleves som fjerne – geografisk, kulturelt eller socialt – falder den følelsesmæssige forbindelse.
Det gør ikke reaktionen mindre problematisk, men det kan være en del af forklaringen.
Når skepsis bliver identitet
En anden forklaring findes i den voksende mistillid til myndigheder, medier og hjælpeorganisationer. For nogle brugere fungerer reaktionen som en markering af tilhørsforhold til et bestemt verdenssyn.
Budskabet bliver ikke vurderet på sine fakta alene. Det bliver vurderet ud fra, hvem der siger det.
Hvis afsenderen er en hjælpeorganisation, et medie eller en offentlig institution, vil nogle automatisk møde budskabet med skepsis. Grine-smileyen bliver dermed et signal til ligesindede: “Jeg køber ikke historien.”
En bekymrende udvikling
Måske er det mest tankevækkende ikke, at enkelte mennesker reagerer med latter på et opslag om Ebola. Sociale medier har altid rummet ekstreme holdninger.
Det opsigtsvækkende er omfanget.
Da 76 personer vælger grine-smileyen, mens langt færre reagerer med sorg eller støtte, peger det på en bredere tendens. Lidelse er ikke længere kun noget, man forholder sig til. Den er blevet noget, man kan afvise med et enkelt klik.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad folk griner af.
Spørgsmålet er, hvad det siger om vores digitale kultur, når latter bliver den dominerende reaktion på historier om sygdom, død og mennesker i nød.
