• 13. marts 2025 6:41

Nyheder fra hele verdenen

Mandag kl. 10 genåbner Fields

Hancock

ByHancock

jul 10, 2022

Efter de tragiske hændelser i Fields Storcenter genåbner centret igen mandag kl. 10 – Der vil være 1 minuts stilhed kl. 12 for ofrene.

 

Fields har meldt dette ud søndag eftermiddag. Fields har ydermere meldt følgende ud i en officiel udtalelse:

‘Vi er fortsat dybt berørte efter de tragiske hændelser, der udspillede sig i og omkring Field’s søndag d. 3. juli. Vi tænker meget på ofrene, de sårede og pårørende samt besøgende og alle de ansatte i Field’s i søndags. Vi vil gerne takke for den store støtte og opbakning, vi har mødt, fra alle sider. Det varmer i en svær tid’.

Fields har været i tæt løbende dialog med blandt andet politi og brandmyndigheder, og det er nu konkluderet at Fields igen er sikkert.

Fields fortsætter med følgende udtalelse:

‘Vi har også rådført os med fagfolk, som fortæller os, at den bedste måde at undgå kronisk angst eller længerevarende reaktioner generelt set er, at kunder og ansatte hurtigst muligt vender tilbage normalen’.

Centret har været lukket indtil onsdag, da der har været foretaget kriminaltekniske undersøgelser.

‘Vi lægger vægt på at genåbne i respekt for søndagens hændelse – som fortsat berører os, de ansatte i Field’s og mange af vores kunder dybt. Der vil derfor blive afholdt et minuts stilhed på genåbningsdagen. Det vil foregå kl. 12.00 i hele shoppingcenteret’.  

Under den bestialske gerning foretaget af en 22 årig dansk mand blev 3 mennesker dræbt, 2 danske teenagere samt en herbooende russisk familiefar. Ofrene var henholdsvis en pige og en dreng på 17 år, medens den russiske familiefar var 46 år.

Centret har meddelt at ønsker man at stille lys, så skal disse være elektriske af hensyn til brandsikkerhed.

Hancock

By Hancock

Ansvarshavende chefredaktør på DK-N DK