Elbiler – mellem idealer og virkelighed

Af Anders Hancock

Elbiler fylder i dag en central plads i den danske klima- og transportpolitik. De fremhæves ofte som et nødvendigt skridt mod en grønnere fremtid, og kritiske spørgsmål mødes ikke sjældent med moralske argumenter frem for saglige svar. På sociale medier – herunder Facebook – har debatten udviklet sig til et spørgsmål om holdning snarere end om helhedsvurdering.

Denne kronik har ikke til formål at afvise elbiler som teknologi. Den har til formål at efterlyse en mere nøgtern og balanceret debat om konsekvenserne af den politiske prioritering af elbiler.

Elbiler er et politisk valg, ikke et neutralt marked

Elbilens udbredelse i Danmark er i høj grad et resultat af politiske beslutninger. Gennem afgiftslettelser, direkte og indirekte støtteordninger samt regulering er elbiler gjort økonomisk attraktive sammenlignet med benzin- og dieselbiler.

Centrale politiske virkemidler for elbiler

• Reduceret og gradueret registreringsafgift

• Lav ejer- og vægtafgift

• Statslig og kommunal medfinansiering af ladeinfrastruktur

• Kommunale parkeringsfordele

• Lavere elafgift på opladning end på almindeligt elforbrug

Disse virkemidler er politisk fastlagte. Det er derfor legitimt at diskutere, om fordelingen af omkostninger og fordele er rimelig for hele befolkningen.

Slid på veje og dæk kræver en nuanceret vurdering

I debatten på sociale medier fremføres ofte påstanden om, at elbiler slider markant mere på vejene end fossilbiler. Påstanden bygger på, at elbiler generelt er tungere.

Det er korrekt, at elbiler vejer mere end tilsvarende benzin- og dieselbiler. Øget vægt medfører øget belastning af både veje og dæk. Samtidig er det væsentligt at skelne mellem personbiler og tunge køretøjer.

Vejslid og køretøjers vægt

• Øget vægt giver øget slid

• Fjerdepotensreglen anvendes primært for tunge køretøjer som lastbiler

• Forskellen i vejslid mellem personbiler er relativt begrænset

• Lastbiler står for langt hovedparten af det samlede vejslid

Elbiler slider mere end lette fossilbiler, men forskellen bør ikke overdrives. Overdrevne tal og forenklinger svækker den saglige debat.

Mikroplast fra dækslid er et reelt miljøproblem

Et område, der sjældent fylder i den politiske debat, men ofte nævnes i borgerdebatten på sociale medier, er dækslid og mikroplast.

Dækslid er i dag en væsentlig kilde til mikroplast i naturen. Elbilers højere vægt og høje moment kan bidrage til øget dækslid, særligt i bykørsel.

Mikroplast og vejtrafik

• Dækslid er en af de største kilder til mikroplast i miljøet

• Elbiler har ofte bredere dæk og højere køreklar vægt

• Regenerativ bremsning reducerer bremseslid, men påvirker ikke dækslid

Fokus på CO2 alene giver et ufuldstændigt billede af elbilers samlede miljøpåvirkning.

Reparationer og forsikringer påvirker alle bilister

I den brede offentlige debat fremhæves ofte, at elbilister betaler højere forsikringspræmier. Det er korrekt, men det er samtidig relevant at se på systemeffekten.

Elbiler er generelt dyrere at reparere end fossilbiler. Avanceret elektronik, batteripakker og specialiserede værksteder medfører højere gennemsnitlige skadesomkostninger.

Elbiler og forsikringsøkonomi

• Højere gennemsnitlige reparationsudgifter

• Længere reparationstid

• Færre godkendte værksteder

• Forsikringsselskaber melder om stigende omkostninger

Forsikringssystemet er baseret på risikoudligning. Omkostningsstigninger ét sted kan derfor påvirke præmierne bredt.

Billig drift forudsætter politiske rammer

Elbiler fremhæves ofte som markant billigere i drift end fossilbiler. Det er i mange tilfælde korrekt, men afhænger af de politiske rammer.

Hvorfor elbilens driftsomkostninger er lave

• Reduceret elafgift på opladning

• Lav registreringsafgift

• Offentligt finansieret ladeinfrastruktur

• Lavere serviceomkostninger

Den lave driftsøkonomi er et resultat af politiske prioriteringer, ikke alene af teknologisk overlegenhed.

Geografisk skævhed i omstillingen

Elbilpolitikken har en tydelig geografisk dimension. Den passer bedst til byområder og husstande med bestemte bolig- og indkomstforhold.

By-land-perspektivet

• Ladestandere er koncentreret i byområder

• Offentlig transport er begrænset i landdistrikter

• Mange uden for byerne er afhængige af billigere fossilbiler

• Restriktioner rammer forskelligt afhængigt af bopæl

Det rejser spørgsmålet, om den nuværende politik tager tilstrækkeligt hensyn til hele landet.

Behov for mindre dogmatik og mere realisme

Elbiler har klare fordele, herunder mindre støj og ingen lokal luftforurening. Samtidig er de ikke en samlet løsning på klima- og miljøudfordringer.

Når kritiske spørgsmål affejes som modstand mod klimaindsats, bliver debatten fattigere.

Teknologiske løsninger bør kunne diskuteres uden moralsk polarisering.

Konklusion

Elbiler er et vigtigt element i transportsektoren, men ikke en universalløsning. En ansvarlig politik forudsætter, at både fordele og omkostninger vurderes åbent og ærligt.

En mere nuanceret debat vil styrke opbakningen til den grønne omstilling – ikke svække den.

At stille spørgsmål er ikke et angreb på klimaindsatsen.
Det er en forudsætning for ansvarlig beslutningstagning.

Relaterede artikler:

Kunstig Intelligens i klasselokalet: Redningskrans eller trojanerhest? Danmark og Tyskland indgår aftale om brint Kunstig intelligens revolutionerer bekæmpelsen af invasive planter langs de danske veje SoMething went wrong – Millioner oplever problemer med Meta’s platforme: Facebook, Messenger og Instagram nede